fbpx

Sikkerhed og udstyr til offpiste ski

Udstyr til offpiste ski – Bluebird forhold er sjove, men du skal have styr på sikkerhed og udstyr inden.

27. SEPTEMBER 2020

Bluebird skiforhold med frisk sne og høj sol er altid spændende, og er for mange menneske den bedste måde at nyde en dag på ski. Men inden man skal ud at udforske bjerget, er det vigtigt at sikre man har pakket det rigtige udstyr til dagen. Freeride ski er sjovt, men skal også respekteres med det rette udstyr samt skal man have styr på diverse underlagsforhold samt sikkerhedsprocedure, hvis der opstår problemer.  

Must haves

Lavinebipperen gør det muligt via radiosignale at redde dit liv, men også en anden person i din gruppe, hvis man kommer i en lavine. Sørg for, at den er fuldt opladet samt at du ved, hvordan det fungerer, og at det er monteret korrekt på din krop. Det anbefales at have den siddende tæt på kroppen, spændt rundt om maven, så den sidder tættest muligt på kroppen.

Udover lavinebipperen skal du have en sonde, så hvis din ven er den under sneen, vil en sonde spare værdifuld tid på at finde dem. Sonden er ofte flere meter lang, så man har mulighed for at undersøge nede i dybe mængder sne.

Når du har fundet personen i problemer, kan de være under meget sne. En skovl hjælper dig med at grave dem meget hurtigere ud end at bruge dine hænder.

Ekstra udstyr til at offpiste ski

Det er nødvendigt at have en rygsæk til at medbringe det nødvendige offpiste udstyr, men man også købe de såkaldte ABS skitasker, som har indbygget oppustelige ”lunger”, som forhøjer dine chancer i en lavine markant, fordi du får bedre flydeevne uden at veje så meget

Om du står ski eller snowboard er lige gyldigt, begge dele er muligt og meget sjove i den nyfaldne sne. Hvis du planlægger at udforske bjerget hvor det er svært at komme til med lifter, skal du derfor have et setup til randonee, hvor du fx under dine ski benytter et skind, som gør det muligt, at du kan gå op af bjerget. Hvis du derimod står på snowboard, er det muligt med et splitboard eller et par mounts som du sætter under dine støvler.

Husk at have styr på sikkerhed og forholdsanvisninger

På de fleste områder efterhånden, har de lokale bjergguider og sikkerhedsansvarlige. Dette giver dig værdifuld viden om vurdering af faren omkring din næste nedkørsel.

Øvelse gør mester – Det er derfor godt at afprøve alt sit udstyr inden afrejse hver gang, således du ved præcis hvordan du bruger det. Øv dig med din sonde og bipper og sørg for at kontrollere om der er batteri på. Derudover aftal gerne med den gruppe du er afsted, hvordan i holder de typiske regler, så i kan minimere risikoen. Heraf kan nævnes, at køre en af gangen og have styr på hvor og hvordan i skal stoppe når i holder en velfortjent pause.

De fleste laviner forekommer i skråninger på 30 grader eller stejlere. Det kan dog også ske i hældninger unde 30. Skovklædte områder kan reducere risikoen, men ikke altid. At lytte til eksperterne i området er en fantastisk måde at være sikker på.

Enjoy – Når alle alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er overholdt og i har styr på udstyret, så er der kun tilbage at nyde dagen, vel vidende at hvis noget gik galt, er du så parat som du kan være til at håndtere en situation.